Instrumental Man

Instrumental man er 
en performance, der tematiserer svækkelsen af den maskuline dominans i den vestlige verden.
I et nyt krydskunstnerisk samarbejde mellem kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen, komponisten Katrine Møllebæk og ensemblet Lydenskab behandles nutidsmanden i skarpe performative portrætter i et kunstnerisk udtryk, der spænder fra ren performance til klassisk kompositionsmusik. Instrumental man  spillede på ACTS: Festival for performativ kunst  i Roskilde den 17. juni 2012 og har siden spiller på Horsens Kunstmuseum, Gimle, Kvindemuseet i Århus og på internationale performancefestivaler.Værket blev produceret hos Kulturmetroen i Horsens.

Se video fra Instrumental man

I Instrumental man træder Lilibeth Cuenca Rasmussen i forskellige karakterer som et udvalg af mænd, der ytrer sig. Hver karakter tillægges et tema, der udspecificerer udfordringerne for den givne mand.
I sit kunstneriske virke beskæftiger Lilibeth Cuenca Rasmussen sig med humanistiske og socialiserings- problematikker ved at stille spørgsmålstegn til klasse hierarkier og magtforhold i et givent samfund. Cuenca Rasmussen er optaget af ytringsfrihed, menneskerettigheder, individets funktion og eksistens samt socialiseringsmønstre perspektiveret i en større samfundsmæssig sammenhæng.