Interview med LYDENSKAB til Gramex

Gramex: Interview med Lydenskab.

Kan du kort skitsere tankerne bag Lydenskab?
Hvad var det for et behov I så, og hvad ville I gerne opnå med jeres projekt?

Eskild Winding: Lydenskab præsenterer klassisk musik i nye rammer. Vores hovedformål er at nedbryde det klassiske koncertsalsbegreb og skabe en anderledes og nærværende formidling af den klassiske musik. Herved vil vi gerne opnå at få større kontakt og interaktion med publikum. I Lydenskabs optik skal den klassiske musik være vedkommende og nærværende. Og det bliver den, når ”afstanden” mellem publikum og musikere formindskes eller ideelt helt forsvinder.

Vores visioner udspringer ikke direkte af et behov vi så, men mere ud af en lyst for at udtrykke os musikalsk i tidssvarende og alternative rammer. Behovet og berettigelsen for et ensemble som Lydenskab, har vi kunnet mærke her et år efter ensemblet blev dannet, hvor der både i musiklivet og medierne har været stor interesse for hvad vi kunne bidrage med til den danske musikscene.

Hvordan har folk taget imod jeres projekt? Mærker du velvilje eller modstand ift. at nytænke den klassiske koncertform? Hvad har været den største udfordring/barriere?
Vi har mærket stor velvilje fra både fonde der ser muligheder i at støtte vores alternative projekter, og fra andre etablerede institutioner, kunstnere og komponister. Vi har lige fra starten skabt et godt samarbejde med komponisten Line Tjørnhøj og AUT, og i 2012 har vi mange spændende projekter på bedding, der udspringer af gode samarbejder med andre der deler vore visioner om den alternative scene. Man kan sige at den største udfordring og der hvor det største arbejde ligger, er i det administrative arbejde i forbindelse med fundraising og projektledelse. Der forsvinder hurtigt mange timer ned i det hul, der egentlig skulle bruges på øvning! Derfor har vi med økonomisk støtte fra Århus Kulturudviklingspulje lige opslået en administrativ stilling som ”Det 7. medlem af Lydenskab”. Det skulle gerne give os mere tid ved instrumenterne og mange flere søsatte projekter!

 

Der er meget snak om, at skellene mellem de forskellige musikgenrer skal nedbrydes, senest med kulturministerens musikhandlingsplan “Én musikscene – mange genrer” – på hvilken måde bidrager Lydenskab til den vision?
Det er vigtig at være bevidst om genrer. Det er vigtigt at være bevidst om hvad de forskellige genrer kan – hvilke styrker de har og hvad de kan udtrykke på scenen. I Lydenskab skelner vi derfor mellem genrer, men kun med det formål at bruge dem sammen for at få dem til at kommunikere på nye måder. Det er ikke så spændende at glatte genrer ud og få dem til at ligne hinanden, det er spændingsfeltet og forskellene der er interessante. I musikhandlingsplanen står der, at ”de skabende rytmiske kunstnere, som arbejder med komposition, og som dermed er med til at flytte de kendte genrebarrierer og nedbryde forskellen mellem klassiske og rytmiske kunstnere.” –skal støttes. På netop det punkt bidrager Lydenskab meget klart til visionen, idet vi som klassiske musikere har flere samarbejder med netop rytmiske komponister. Men derudover har vi også samarbejde med en række klassiske komponister, som med deres musik i lige så høj grad er med til at nedbryde barrierene mellem traditionel rytmisk og klassisk musik. Noget af det musik vi spiller i Lydenskab kan faktisk være vanskelig at bestemme om det er skrevet af en rytmisk eller klassisk komponist. Derfor virker det også pudsigt at komponister, der skriver musik i spændingsfeltet, fremover skal sørge for at kalde sig rytmisk komponist, hvis man jf. musikhandlingsplanen vil gøre sig forhåbning om at opnå støttekroner.

Lydenskab har indgået samarbejde med så forskellige komponister musikere som Cristoffer Møller, Nikolaj Busk, Line Tjørnhøj, Andrea Pellegrini, John Frandsen, Mzungu Kichaa og Kristina Holgersen. Vi søger hele tiden at udvide vores samarbejdsfelt og opsøger gerne mødet, hvor genrerne brydes og tilfører hinanden nyt.

Vi arbejder med tværkunst og samarbejder blandt andet med danseduoen Don*Gnu, med digital mediekunstner Signe Klejs og vi arbejder i øjeblikket på projekter med forfatterne Ursula Andkjær Olsen og Josefine Kloughart, samt med kunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen. Det mest tværkunstneriske vi arbejder på lige nu er med mesterkokken Mads Valentin, der fortolker LYDENSKABs musik i eksperimenterende gourmetmad i sanseberigende musikalske middage, hvor folk skal tie stille, smage, opleve og lytte!

Hvor ser du det største potentiale ift. udbredelsen af den klassiske musik?
Er vi på rette vej? Hvad kan gøres endnu bedre?

Jeg er af den overbevisning, at der er mange mennesker der ikke ved, at de godt kan lide klassisk musik. De møder den ikke i skolen, de møder den ikke derhjemme eller på arbejdet. Hvorfor skulle de så selv opsøge den i en stor koncertsal? Hvis musikken bliver formidlet nærværende, vedkomne og imødekommende kan den give så markante oplevelser hos tilhøreren, at hen har mod på at komme igen, og måske endda snige sig ind i koncertsalen til en Mahler aften. Derfor forsøger vi med Lydenskab at komme publikum i møde på deres præmisser. Vi har lavet pop-up koncerter på strøget i Horsens og Århus, og vi har gået hele linen ud og lavet en ”koncertsal” i en 3-værelses almennyttig bolig. Responsen på de koncerter har været fantastisk. Der opstår naturligt en intimitet og åbenhed, der gør at publikum i høj grad bliver en aktiv del af koncerten. Herved får man som musiker en følelse af at koncerten er en oplevelse vi skal skabe sammen med publikum og ikke for.

De gode koncertoplevelser, synes jeg oftest opstår, når man kan ”mærke” personen bag instrumentet. Det er noget vi er meget opmærksomme på i Lydenskab og vi tror at det er en helt central vej frem for udbredelsen af den klassiske musik.

Der mange der gør virkelig gode ting for udbredelsen den klassiske musik. Der kommer mange fortrinlige og beundringsværdige svar på kulturministerens udfordring til kulturlivet. For eksempel synes jeg, at Sjællands Symfoniorkesters måde at præsentere symfonikoncerter er bemærkelsesværdig, og det sker vel at mærke uden at give køb på kvaliteten af musikken og dens udførelse, hvilket er en meget vigtig pointe når vi prøver at gentænke den klassiske musiks rammer.

Danmark fik i November den første kommercielle radiokanal; Radio Klassisk, dedikeret til klassisk musik. På hvilken måde får den betydning for den klassiske musik og for jer som udøvende musikere?
Først og fremmest vil det betyde mere sende tid for landsdelsorkestrene, hvilket selvfølgelig er godt for dem. Som lytter kan det imidlertid også blive meget interessant, fordi man herved får mulighed for at høre orkestrenes forskellige profiler f.eks. i forbindelse med repertoirevalg.

Radio Klassisk har et erklæret mål om at ”formidle den klassiske musik på en moderne, vidende, passioneret og underholdende måde.” Som Lydenskaber kan jeg naturligvis kun støtte det og håber at det kan medvirke til en fornyet interesse og et nyt tidssvarende syn på den klassiske musik.