CoOPERAtions

AUT, Aarhus Unge Tonekunstnere præsenterer 4 unge operakomponisters arbejde i en række illustrerede og iscenesatte readings.

Under titlen CoOPERAtions iscenesættes værker/værkuddrag af unge komponister i sæson 2012/13 på Godsbanen, Aarhus.

Der arbejdes med hvert værk i et intenst laboratorie/workshopforløb. Disse forløb planlægges og gennemføres i samarbejde mellem komponisten til det enkelte værk og henholdsvis iscenesætter og performancekunstner Annika B. Lewis eller mezzosopran og performer Christina Dahl.
Hvert værk har 5 produktions- og 2 spille dage, og to komponister præsenteres i efteråret 2012 og to i foråret 2013. Det overordnede produktionskoncept udvikles af AUT i samarbejde med Den Jyske Opera og musikerfælleskabet LYDENSKAB.

Det visuelle udtryk ved opførelserne vil afhænge af hvert enkelt værk og tager udgangspunkt i scenerummet på Godsbanen. Der arbejdes bl.a. med projektioner og markeringer af mindre scenografiske elementer samt stemningsbaseret lyssætning.